Min Far er rejst afsted i dag - langt væk til de varme lande hvor han skal være i over en uge. Han har nogle forskellige ting han skal ordne derovre: det vigtigste er at købe souvenirs med hjem i form af en masse legetøj til mig, det næstvigtigste er at få syet tøj til Mor og det mindst vigtige er en eller anden dingenot han skal have produceret derovre for sit arbejde.
Jeg glæder mig allerede meget til han kommer hjem igen. Vi tog rigtig pænt afsked med hinanden oppe i vuggestuen, og han sagde at jeg behøvede slet ikke at få børstet tænder i morges, for det var nok at een af os græd.
Jeg vil prøve at få Mor til at skrive rigtig tit her på bloggen, så farmand kan følge med i hvad jeg går og laver herhjemme.
No comments:
Post a Comment