Denne blog handler om mit liv

Selv om jeg er ganske ung har jeg allerede oplevet en del. På denne blog vil jeg fortælle om mine oplevelser.

Wednesday, May 7, 2008

Ten more years



I dag må jeg lige huske at ønske Telløk' til min Mor (og Far i telefonen), for det er i dag 10 år siden at de slog pjalterne sammen.

Jeg blev afleveret sent i vuggestuen i dag, og da jeg kom derop var alle ungerne i fuld gang med at lege med sæbebobler. Nogle af de store rødder havde virkelig tjek på det og kunne lave bobler større end mit hoved! Meget fascinerende, jeg sad og stirrede med åben mund og polypper.

Da min Mor gik hjem igen stod der en dreng og grinede frækt ved hegnet og råbte: "Dumme Frederiks Mor". To drenge på gyngerne synes lige de ville supplere ham og råbte "Lort og pølser". Og så kom dødsstødet fra de to: "Vi sagde det med vilje"

Min mor var lidt mere pjattet med at blive råbt efter, dengang det var to af pigerne der stod med næsen mod hegnet og skreg "du er smuk. Du er smuuuuuuuuuk"

No comments: