I dag har jeg været ude for rigtig mange spændende ting. Jeg har været på besøg hos Karen, og det udviklede sig til en hel lille bondegårdsferie.
Jeg fik lov til at gå rundt inde i hønsegården med foderspanden og give dem allesammen mad. Eftersom jeg er ved at være dreven udi Gok-Gok-sprog, havde jeg let ved at kommunikere med hele flokken
Bagefter gik vi over til den lokale skovbørnehave. Et herligt sted! Far, jeg er bange for at jeg er gået hen og fået mig en hobby der lugter af ged. Jeg var helt syg med de gedebasser. Bare jeg kiggede på dem, var jeg ved at knække sammen af grin. Det var ret fedt at stikke fingrene langt ind i munden på dem, og rykke dem i ørerne og hornene - og ikke mindst at tage en omgang titte-bøh med dem. "GUKKEBØH", råbte jeg ind i hovedet på gederne, så de ikke skulle være i tvivl om hvad det var, de var i gang med at lege. Så var der ponyerne. Dem skulle jeg lige se lidt an først, men så var jeg også klar på at nusse dem på hovedet. Heste-tapperheds-mæssigt overgår jeg allerede min farmand med flere længder.
Der var også rap-rap og gok-gok, der var gyng-gang og indianertelt - og så var der en kæmpe sanddynge - fyldt med legetøj - den måtte jeg jo indtage. Og midt i sanddyngen stod der sørme tre mini-gravkøer, hvor sæderne lige passede til min lille numse!
Der findes desværre ikke billeder af noget af det vi oplevede, for Mor havde glemt kameraet. Men jeg tror helt sikkert at vores Far bliver nødt til at tage os med på bondegårdsferie til sommer:o)
Denne blog handler om mit liv
Selv om jeg er ganske ung har jeg allerede oplevet en del. På denne blog vil jeg fortælle om mine oplevelser.
Sunday, May 4, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment